Ny bombeterror i Algeriet

Lyt til artiklen

Seks mennesker blev dræbt og to andre kvæstet, da en bombe torsdag blev bragt til sprængning i Algeriets sydøstlige M'sila region. Bombeattentatet kommer dagen efter, at tre mennesker døde under et angreb i landets nordøstlige del. Bomben blev sprængt i det øjeblik, en taxi passerede på vejen mellem Ain Rich og M'sila, der ligger 250 kilometer sydøst for hovedstaden Algier, sagde myndighederne. Familie blev angrebet Tre andre blev dræbt, da muslimske fundamentalister gik til angreb på en familie natten til onsdag i landsbyen El-Ancer i den nordøstlige del af landet. Over 30 mennesker har siden begyndelsen af november mistet livet i forbindelse med angreb, som fundamentalister beskyldes for at stå bag. Næsten 1300 mennesker er blevet dræbt siden årets begyndelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her