Haider forlader politik efter nederlag

Lyt til artiklen

Den østrigske højrepopulist Jörg Haider tog mandag konsekvensen af det sviende nederlag, som hans Frihedsparti led ved parlamentsvalget i Østrig i går. Han forlader posten som regeringschef i delstaten Kärnten, meddeler det østrigske nyhedsbureau APA. Partiet mistede op mod to tredjedele af sine tidligre vælgere. Det konservative parti under ledelse af forbundskansler Wolfgang Schüssel vandt en historisk jordskredssejr ved søndagens parlamentsvalg i Østrig. Jörg Haiders højrepopulistiske Frihedsparti blev tilføjet et sviende nederlag. Haider, som gjorde sit parti til Europas mest succesrige højreparti og som har domineret østrigsk politik i de sidste 16 år, sagde mandag på en radio i Kärnten: »Jeg er meget såret over valgets resultat og jeg kan se, at jeg bliver mødt med en del mistillid. Jeg har simpelthen fået nok at politik«, sagde Haider. På spørgsmålet, om han kan overtales til at ændre, hvad der nu er hans femte beslutning om at forlade politik, sagde han: »Det bliver meget svært«. På trods af Frihedspartiets nederlag og Haiders tilbagetræden er det ikke udelukket, at partiet vil komme i betragtning, når der skal dannes ny regering. Straks efter valget er forbundskansler Schüssel gået i gang med forhandlinger om dannelse af en ny koalitionsregering. Ifølge dagbladet Kurier vil han forhandle bredt, også med Frihedspartiet. Forhandlingerne kan dog kompliceres af interne stridigheder i Frihedspartiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her