Hvis nogen tror, at hiv/aids-epidemien udelukkende breder sig i det fjerne Afrika og Asien, langt fra Vesteuropa og Danmark, så tager de fejl. De to baltiske stater og kommende EU-medlemslande Estland og Letland oplever i øjeblikket en eksplosion i antallet af hiv-smittede, som procentvis overgår selv de værste tal i Afrika. De nye tal fremgår af FN's årlige opgørelse over hiv/aids-udviklingen, der blev offentliggjort tirsdag. Estland havde i 1999 12 tilfælde pr. en million indbyggere. Dette tal er steget til 1.474 i 2001. Og stigningen er kun en smule mindre i Letland. Tikkende bombe Også Rusland og Ukraine oplever, at epidemien spreder sig med stor hast. I Rusland huserer den hovedsageligt blandt landets mange stiknarkomaner, men det frygtes, at epidemien hurtigt vil brede sig til resten af befolkningen, primært gennem prostituerede. En udvikling der allerede er i gang i Ukraine. »Vi har en tikkende bombe i vores egen baghave. Danmark bør omfordele noget af den øststøtte, der er ved at blive udfaset, til nye hiv/aids-projekter«, siger Henriette Laursen, direktør i AIDSFondet. Forslaget støttes af Jeppe Kofod, udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, som i øvrigt bebuder et ændringsforslag til finansloven for næste år: En milliard kroner mere til ulandsbistand. »Og en stor del af pengene bør bruges til at øge Danmarks indsats mod hiv/aids. Der er brug for det«, siger Jeppe Kofod. Positive historier Selv om man skal kigge godt efter i den nye rapport om den globale hiv/aids-udvikling, så er de der trods alt: De positive historier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























