Et medlem af den palæstinensiske bevægelse Fatah advarede i dag om en "meget voldsom og voldelig" reaktion på Israels drab på to palæstinensiske militante ledere i Jenin-flygtningelejren i går. En lokal leder af Al Aqsa-martyrerne Brigader, der har forbindelse til Yasser Arafats Fatah-bevægelse og en områdeleder for Hamas-bevægelsens Ezzedine Al-Qassam Brigader blev i går dræbt, da et israelsk missil ramte et hus i Jenin på Vestbredden, hvor de befandt sig. Afviser stop for selvmords-aktioner Den israelske "henrettelse" af de to udelukker ethvert stop for selvmordsaktioner mod civile israelere, erklærer det anonyme Fatah-medlem til det franske nyhedsbureau AFP. »Vores reaktion bliver meget voldsom og voldelig. Israelerne overraskede os, og vi vil overraske dem efter disse drab«, siger han. Nyt sammenstød i morges I morges kom det til et nyt sammenstød mellem bevæbnede palæstinensere og den israelske hær i den palæstinensiske by Khan Yunis i den sydlige del af Gaza-striben. Ifølge palæstinensiske sikkerhedskilder blev en skole og to nærliggende huse alvorligt ødelagt af israelske missiler affyret fra kamphelikoptere. Øjenvidner siger til det franske nyhedsbureau AFP, at angrebet kom kort efter, at en gruppe militante palæstinensere angiveligt havde affyret mortergranater mod den jødiske bosættelse Neve Dekalim, der ligger i nærheden. Israels militær afviser affyring af missiler En talsmand for det israelske militær afviser dog overfor AFP, at der skulle være affyret missiler. Ifølge talsmanden var helikopteren kaldt til området efter flere timers voldsomme skyderier mellem israelske soldater og bevæbnede palæstinensere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























