Australien var advaret om angreb i Kenya

Lyt til artiklen

Australien modtog allerede for to uger siden advarsler om et muligt terrorangreb i Mombasa i Kenya, og frarådede derefter australiere at rejse til landet. 15 mennesker blev i går dræbt i netop Mombasa, da tre selvmords-bombemænd kørte en bil med sprængstof ind i lobbyen på Hotel Paradise. Advarsel sendt ud 12. november Det australske udenrigsministerium advarede allerede 12. november australiere mod et muligt terrorangreb i Kenya, og frarådede derfor australiere at rejse til landet, specielt Mombasa og Nairobi. »Opfordringen byggede på efterretnings-rapporter, der advarede mod mulige terrorangreb på vestlige mål i Mombasa«, siger den australske udenrigsminister, Alexander Downer. Advarede mod hoteller Australien fik ingen detaljer om tid og sted for terrorangrebet, men advarede australiere mod at opholde sig på steder med mange turister, herunder hoteller. Australien har strammet op om landets rejseadvarsler efter at 185 mennesker i sidste måned blev dræbt under et terrorangreb på Bali. Kritik efter Balibombe Efter bombeangrebet på Bali, hvor de fleste dræbte var fra Australien, blev de australske myndigheder kritiseret for ikke at advare australske rejsende kraftigt nok. Inden angrebet på Bali modtog de australske myndigheder informationer om et muligt angreb på Bali, men frarådede alligevel ikke rejser til den populære ferie-ø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her