Op mod 200.000 af vrede demonstranter var i dag ude i gaderne i byen Santiago de Compostela i den nordvestspanske region, Galicien. De protesterer mod regeringens håndtering af til tankskibet Prestiges forlis. Protestmarchen blev holdt under mottoet 'Aldrig igen' og i silende regn under et hav af paraplyer. Demonstranterne kræver at såvel den spanske som den galiciske lokalregering i La Coruna går af på grund af deres håndtering af oliekatastrofen. Oliepøl på vej Samtidig er en ny enorm oliepøl ved at skylle ind på regionens strande. En større pøl med et indhold på mindst 9.000 ton brændselsolie, som lækkede ved Prestiges forlis, var i aften omkring 35 kilometer borte fra den spanske kyst. Kraftig blæst med silende regn og skiftende vindretninger og strømme gør det vanskeligt at forudsige, hvor oliepølen vil drive i land. Ny skrappere politik EU's transportkommissær Loyola de Palacio opfordrer til et øjeblikkeligt forbud mod miljøfarlige, enkeltskrogede skibe som det sunkne Prestige. Den spanske ministerpræsident José Maria Aznar oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den spanske flåde i går udviste et enkeltskroget, maltesisk olieskib. Det var første gang, at Spanien benyttede sig af en ny og strengere politik på området. En fransk undervandsbåd er på vej til området for at undersøge om Prestige stadig lækker olie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























