Alle EU-lande skal have en kommissær og ret til formand- skaber, mener EU-kommissionen. Det forslag glæder Danmark. På andre områder lægges der pres på dansk EU-politik. Et nej til ny traktat betyder farvel til EU. EU-kommissionen imødekommer på flere områder danske ønsker i det oplæg om en reform af EU, kommissionsformand Romano Prodi præsenterer i morgen. Men der er også meget kontroversielle elementer i udspillet. Slut med at stemme nej For eksempel foreslår kommissionen, at det skal være slut med at stemme nej til nye traktater eller den kommende EU-forfatning. Et nej vil medføre, at det pågældende land bliver tilbudt forhandlinger om udmeldelse af EU. Valery Giscard d'Estaing, formand for EU-konventet, der forbereder afgørende reformer af EU, har i sit udkast foreslået en lignende ordning. Alle lande skal have et medlem af kommisionen Punktet vil give anledning til heftig debat i Danmark. Til gengæld imødekommer kommissionen flere store landes ønsker om at udpege en magtfuld formand eller præsident for EU's ministerråd, som skal erstatte de eksisterende formandskaber. Kommissionen understreger også nødvendigheden af, at alle medlemslande har et medlem af EU-kommissionen. Det er helt afgørende for Danmark og en række andre mindre lande, men til gengæld bevæger kommissionen sig flere steder ind på områder, der er meget varme kartofler i den danske EU-debat. Slut med veto Kommissionen ønsker bl.a. at koordinere den økonomiske politik. Landene skal rette sig efter kommissionens anvisninger. De kan kun ændres, hvis samtlige medlemslande foreslår det. I det hele taget vil det være slut med princippet om enstemmighed. Ifølge kommissionen skal et flertal af lande, der repræsenterer over halvdelen af EU»s samlede indbyggere, kunne vedtage forslag. På følsomme områder som skattepolitik og retsvæsen skal flertallet udgøre tre fjerdedele. Foreslår magtfuld udenrigsminister Mens kommissionen siger nej til det fransk-spanske forslag om en permanent formand for ministerrådet, ser den gerne en magtfuld udenrigsminister, som skal udpeges af EU-kommissionens formand samt stats- og regeringscheferne. Udenrigsministeren skal repræsentere hele EU eller grupper af lande, der sammen tager et særligt initiativ. EU-parlament skal vælge kommisionsformand Endelig foreslår man, at medlemmerne af EU-parlamentet for fremtiden skal vælge kommissionens formand. Formanden skal stå til regnskab for både parlamentet som i dag og for EU»s ministerråd. Begge institutioner skal have mulighed for at afsætte kommissionsformanden. Det er en indrømmelse til medlemslandene og en slags betaling for, at kommissionen med forslaget får større magt end i dag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























