USA's popularitet rundt om i verden er dalende. Især i de muslimske lande bliver der set stadig mere skævt til den amerikanske nation. Mere end 38.000 personer i 44 forskellige lande er blevet udspurgt om USA, og undersøgelsen fra forskningscentret Pew i Washington viser, at USA's image er væsentligt dårligere, end sidst undersøgelsen blev foretaget for to år siden. Kritisk overfor udenrigspolitik Flertallet i næsten alle de muslimske lande, der var omfattet af undersøgelsen, er imod den amerikansk-ledede krig mod terrorisme. Desuden føler mange - både i Mellemøsten og i Europa - at USA i sin udenrigspolitik tromler hen over andre landes særinteresser.
USA's popularitet er faldende
Lyt til artiklen