Flere våbeneksperter til Irak

Lyt til artiklen

En erklæring på næsten 12.000 sider, som, Irak siger, vil bevise, at det ikke har masseødelæggelsesvåben, er på vej til FN's hovedkvarter i New York for at blive analyseret. Samtidig gennemførte FN's våbeneksperter nye inspektioner på mistænkelige lokaliteter, og et nyt hold inspektører ankom til Irak. 25 våbeninspektører - 21 fra Det Internationale Atomenergiagentur og fire fra FN's våbeninspektion - ankom til Bagdads Saddam Internationale Lufthavn om bord på et Hercules C-130-fly, sagde en kilde i lufthavnen. Talsmand for våbeneksperterne, Hiro Ueki, ledsagede inspektørerne fra en base på Cypern, hvor han tidligere på dagen var fløjet ind med flyet, der fragtede den irakiske erklæring til Cypern på vej mod New York. De nyankomne våbeninspektører er en styrkelse af det hidtidige hold på 17 mand, der i dag gennemførte den 9. dag med inspektioner. Sidste frist søndag Den irakiske selvangivelse skal være afleveret til FNs hovedkvarter i New York senest søndag i henholdt til Sikkerhedsrådets resolution 1441, der forpligter Irak til at lave en "nugældende, nøjagtig, detaljeret og fuldstændig erklæring om alle aspekter" af de irakiske våbenprogrammer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her