Den tjetjenske eksilpolitiker Akhmed Sakajev blev onsdag eftermiddag midlertidigt løsladt mod kaution, da en domstol i London besluttede, at hans sag skal afgøres den 9. januar 2003. Sakajevs fortaler og ven, den britiske skuespillerinde Vanessa Redgrave, stillede i Bow Street Magistrates Court garanti for kautionen på 50.000 pund (ca. 580.000 kr.). Ind og ud af fængsler De danske myndigheder løslod i sidste uge Sakajev efter mere end en måneds varetægtsfængsel. Ifølge det danske Justitsministerium var de russiske terroranklager mod Sakajev for tynde. Sakajev rejste til London kort efter frigivelsen i København. Her blev han så anholdt i lufthavnen Heathrow for senere at blive løsladt mod kaution. Ti anklagepunkter Under den timelange høring i retten i dag lagde Sakajev via en tolk øre til de russiske myndigheders ti anklagepunkter, som blandt andet omhandler kidnapning og mord. Sakajev talte kun, da han blev bedt om at oplyste sit navn og alder, samt da han bekræftede, at han forstod anklagepunkterne. Russerne har 'sendt nye beviser' Tidligere på ugen bad Rusland officielt om at få udleveret den tjetjenske politiker. Det er ikke sket endnu, men onsdag understregede den russiske topadvokat Vladimir Ustinov, at Moskva har leveret dokumenter, som beviser, at Sakajev uden tøven bør udleveres til Rusland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























