EU skifter fra dansk til græsk

Onsdag var store skiftedag i EU. Om formiddagen stod statsminister Anders Fogh Rasmussen frem for EU-parlamentet i Strasbourg for at afrapportere om de forgangne seks måneder med dansk EU-formandskab. Om eftermiddagen gik den græske udenrigsminister, George Papandreou, på podiet i ministerrådet i Bruxelles for at fortælle om visionerne for det næste halve år, hvor Grækenland sidder i EU's formandsstol. Officielt giver Danmark først formandsstafetten videre til nytår, og der udestår stadig to ministerrådsmøder under dansk ledelse i denne uge, men uformelt takkede Anders Fogh Rasmussen af som EU-formand onsdag. Statsministeren benyttede sin tale i EU-parlamentet til at opremse de mange sager - fra EU's nye asylregler til aftalen om den russiske Kaliningrad-enklave - som er faldet på plads under det danske formandskab. Mest tid brugte han dog på at tale om EU's kommende udvidelse med 10 nye lande, der blev en realitet på EU-topmødet i København i sidste uge. Langdistanceløb Med vanlig dansk beskedenhed afviste Anders Fogh Rasmussen dog at påtage sig hele æren for udvidelsen alene: »De sidste seks måneder af udvidelsesforhandlingerne har været som et langdistancekapløb med mange forhindringer på vejen mod målet. EU- parlamentet, EU-kommissionen og det danske EU-formandskab har gennemført kapløbet sammen. Vi kom over målstregen i København. Side ved side. Hånd i hånd. Tak for jeres indsats. Tak for jeres aldrig svigtende støtte. Tak for jeres opbakning undervejs«, sagde statsministeren. Den efterfølgende næsten tre timer lange parlamentsdebat viste dog, at mange tildeler formandskabet en meget stor del af æren for, at udvidelsen kom i hus. Ros og klapsalver regnede endnu en gang ned over statsministeren, der sluttede med at ønske det kommende græske EU- formandskab held og lykke. Integration En af grækernes vigtigste opgaver som formandsland bliver netop at sørge for, at udvidelsesprocessen kører videre, sagde udenrigsminister George Papandreou. Grækenland er blandt andet vært, når udvidelsestraktaterne underskrives ved en ceremoni ved Akropolis 16. marts. »Vi ønsker at sikre successen i København. En af vores topprioriteter bliver at gennemføre de første faser af den praktiske integration af de nye medlemslande«, sagde Papandreou. Han lagde også vægt på, at EU's udvidelse ikke standser med de 10 lande, som optages i 2004. Rumænien og Bulgarien håber på EU-medlemskab i 2007. Derefter er der spørgsmålet, om Tyrkiet kvalificerer sig til optagelse. Papandreou lagde heller ikke skjul på, at EUs udvidelse efter hans mening ikke standser, før Balkanlandene er med. Blandt andet Kroatiens regering overvejer at indgive en officiel ansøgning om EU-medlemskab i løbet af det græske formandskab. Indvandring »Efter Balkanlandene er debatten om yderligere udvidelse af EU åben. Der er mange synspunkter, og det bliver en livlig debat«, sagde Papandreou. Derudover lægger grækerne vægt på arbejdet i EU-konventet, foranstaltninger til at imødegå den økonomiske krise og unionens forhold til de nye nabolande. Grækenland vil også sætte indvandring til Europa på dagsordenen og håber at skabe en mere oplyst debat end hidtil. »Vi er nødt til at se på begge sider af sagen. Den ene er de problemer, som illegal indvandring skaber. Men den anden er de meget positive aspekter af reguleret indvandring, som vil hjælpe med at skabe sikkerhed og mangfoldighed i vores samfund og samtidig støtte vores økonomiske og kulturelle udvikling - blandt andet i forbindelse med vores aldrende befolkninger og pensionssystem«, sagde Papandreou. Endelig har det græske formandskab iværksat, hvad Papandreou kaldte et »eksperiment med elektronisk demokrati«. På formandskabets hjemmeside inviterer en rubrik borgerne i hele Europa til at fremsætte meninger og stemme om diverse aktuelle spørgsmål.