USA og EU har fredag indgået aftale om at udveksle persondata, såsom oplysninger om bankkonti og telefondata, i forbindelse med sager vedrørende mistænkte terrorister og anden alvorlig kriminalitet. Det er den danske justitsminister, Lene Espersen (K), der på EU's vegne har ført forhandlingerne med amerikanerne. Hun siger, at amerikanerne har gjort meget ud af at dæmpe den europæiske frygt for, at aftalen vil kunne misbruges af USA. Ingen detaljer om aftale Lene Espersen har ikke villet uddybe aftalens indhold over for det amerikanske nyhedsbureau AP. Aftalen er blevet forsinket, fordi de europæiske lande har insisteret på, at personer, der bliver udleveret til USA, ikke kan risikere dødsstraf. USA skal give garantier Lene Espersen siger, at den endelige aftale mellem USA og EU vedrørende udlevering af mistænkte for alvorlige forbrydelser vil være færdigforhandlet i foråret. Hun understreger, at udleveringsaftalen vil respektere EU's regler for menneskerettigheder, og at den giver EU-landene mulighed for at afvise udlevering, hvis amerikanerne ikke kan garantier for, at dødsstraf ikke vil være en mulighed. Europol: Et nødvendigt samarbejde Chefen for Europol, Jürgen Storbeck, siger, at aftalen er en nødvendighed for at sætte ind mod terrornetværk. »Hvis USA og EU bekæmper disse terrornetværk hver for sig, så vil kampen være forgæves«, siger Jürgen Storbeck. Aftalen vil gøre samarbejdet om informationsudveksling til noget almindeligt forekommende modsat i dag, hvor et sådant samarbejde finder sted fra tid til anden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema