USA's præsident, George Bush, støtter tankerne i den køreplan for fred i Mellemøsten, som oprindelig blev formuleret af det danske EU-formandskab. »Køreplanen er endnu ikke færdiggjort, men USA føler sig forpligtet til at føre den ud i livet. Vi støtter dens iværksættelse for fredens skyld«, siger Bush fredag aften dansk tid. Per Stig: Køreplanen er på plads Den danske udenrigsminister Per Stig Møller, der fredag har været i Washington, siger, at enigheden i kvartetten er på plads, og at køreplanen 'i princippet' er godkendt. Men USA har modsat sig en offentliggørelse af den, fordi USA mener, man bør afvente resultatet af det israelske valg, der finder sted 28. januar. Mangler overvågningsmekanisme »Nu har vi kun tilbage at finpudse en overvågningsmekanisme, så vi kan kontrollere, at tidsplanen overholdes«, siger Per Stig Møller. »Den model, som det danske EU-formandskab lancerede i juli, er stadig den model, vi arbejder efter«, understreger Per Stig Møller. Uenighed om Arafats rolle Kvartettten er derimod fortsat ikke enige om den palæstinensiske leders, Yassir Arafats, fremtidige rolle. Amerikanerne vil forsat forhandle med en ny leder og skubbe Arafat opad til en post som ceremoniel præsident. »Men vi har sagt, at vi forhandler med den leder, som palæstinenserne nu har«, siger Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























