Gidseltagning på Stockholms Centralstation

Lyt til artiklen

To kvinder blev ved 19.30-tiden taget som gidsler på Centralstationen i Stockholm. Gidseltageren er en russisktalende mand i 30erne, som forsøgte et røveri mod et Forex-vekselkontor på stationen. Ifølge svensk politi var gidseltageren bevæbnet med en pistol og truede desuden med at sprænge en bombe. Hele området blev efter gidseltagningen afspærret af politiet, som ved hjælp af en tolk indledte forhandlinger med manden om at løslade de to gidsler. Manden var formentlig ved at begå røveri mod vekselkontoret, da noget gik galt, og han besluttede derefter at tage de to kvinder som gidsler. »Han fremviste en pistollignende genstand og havde noget, der så ud som en bombe omkring livet«, sagde Lars Lindholm fra Stockholm Politi til Aftonbladets onlineudgave. Gidsel slap fri Et af de to kvindelige gidsler slap fri efter fem kvarter, uskadt, men noget chokeret, sagde Kenneth Karlsson, vagthavende ved Stockholm politi til nyhedsbureauet TT. Hele Centralstationen blev spærret af, og ingen tog standsede på stationen under gidseltagningen. Uden for ventede et omfattende beredskab af politibiler og ambulancer. Alle hoteller og restauranter omkring Centralstationen blev lukket.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her