Israelske helikoptere affyrede søndag aften en halv snes raketter mod mål i Gaza by, oplyste øjenvidner. Angrebet fandt sted få timer efter, at to selvmordsbombere dræbte 22 mennesker og sårede mindst hundrede ved at sprænge sig selv i luften i det centrale Tel Aviv. Palæstinensere i Gaza by meddelte, at de havde set helikoptere hænge i luften over byen, hvorpå de affyrede raketterne. De ramte mål, som ikke umiddelbart var synlige for beboerne på jorden. Angrebet medførte, at strømmen forsvandt flere steder i byen. Der var ingen oplysninger om dræbte eller tilskadekomne. Indbyggere sagde også, at der var en koncentration af israelske hærstyrker og helikoptere i luften over flygtningelejren Rafah i den sydlige Gazastribe. Den israelske hær havde ingen umiddelbare kommetarer.
Israelske helikoptere beskyder Gaza
Lyt til artiklen