USA advarer Nordkorea mod at genoptage de missilforsøg, som det isolerede kommunistiske styre truer med. »Den slags trusler tjener kun til at isolere regimet yderligere fra det internationale samfund«, sagde en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus i Washington. Advarslen til nordkoreanerne blev luftet samtidig med lørdagens diplomatiske forhandlinger mellem den tidligere FN-ambassadør og nuværende guvernør i New Mexico, Bill Richardson, og to nordkoreanske udsendinge. De separate møder var kommet i stand efter Nordkoreas beslutning om at trække sig ud af den såkaldte NPT-traktat om ikke-spredning af atomvåben, og ifølge Richardson havde drøftelserne været "positive". Guvernøren understregede dog tidligt lørdag dansk tid, at parterne behøvede endnu en forhandlingsdag. Nordkoreas chefforsker erklærer dog ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, at landet ikke er i besiddelse af atomvåben. Men det kan landet hurtigt få. Den omstridte Yong Byon-reaktor kan være i gang og producere atomkraft, og dermed plutonium, i løbet af få uger, ikke få måneder. Nordkorea overraskede alt og alle, da det i 1998 affyrede et langtrækkende ballistisk missil over Japan. Året efter meddelte Nordkorea under amerikansk pres, at det ville holde en pause i raketforsøgene frem til begyndelsen af 2003. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) mener, at der fortsat er mulighed for en diplomatisk løsning på konflikten. FN-organet har indkaldt til ekstraordinært møde den 15. januar. Millioner i optog i hovedstaden En million mennesker gik lørdag på gaden i den nordkoreanske hovedstad for at demonstrere derede "brændende had til USA" og for at "vise deres støtte til regeringen i dens beslutning om at opsige den internationale NPT-traktat".
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























