Bananer på vej mod udryddelse

Lyt til artiklen

I løbet af de næste ti år er der risiko for, at bananer forsvinder fra Jorden, skriver tidsskriftet New Scientist. Spisebananer er meget udsat for sygdomme, der kan gøre en ende på den populære spise. Og det har vist sig meget vanskeligt at fremdyrke varianter, som kan udviske truslen, hedder det i det videnskabelige magasin. Standard-bananen, der går under navnet Cavendish, er allerede truet af en sygdom, der hedder Sigatoka. Dertil skal lægges en ny skimmelsvamp - kaldt Panama-sygen - som ifølge New Scientist kan udrydde bananen i løbet af det næste tiår. Ekspert foreslår genmodificering Emile Frison, der er bananekspert og leder af Inibap, som med hjemsted i Montpellier, Frankrig, arbejder med udvikling og forbedring af bananer, siger, at det er næsten umuligt at finde modtræk over for sygdommene. Han tror, at den eneste løsning er at udvikle en genmodificeret banan, som kan modstå angreb. De store bananproducenter holder sig tilbage af frygt for, at forbrugerne ikke vil spise genmodificerede bananer, skriver bladet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her