Et kraftigt jordskælv i Mexico har kostet mindst 23 mennesker livet. Jordskælvet blev målt til 7,6 på Richter-skalaen, og det rystede bl.a. hovedstaden, Mexico City, ved 20-tiden i aftes, lokal tid. Epicentret befandt sig i delstaten Colima ved Stillehavskysten, og det er her, at 21 af de dræbte er fundet. En kvinde og hendes baby blev dræbt ved jordskælvet i en nærliggende delstat. Murene slog revner En række bygninger i byen Manzanillo i Colima kollapsede, ligesom et par huse i byen Guadalajara vest for Mexico City faldt sammen. Ifølge guvernøren i Colima, Fernando Moreno, er der sket omfattende skader på mange hjem. Det er også på baggrund af hans oplysninger, at nyhedsbureauet Reuters opgør det foreløbige dødstal i Colima til 21. Men efterhånden som dagen skrider frem forventer myndighederne, at dødstallet vil stige. Store dele af hovedstaden er uden strøm, og i en af byens travleste gader, Paseo de la Reforma, måtte folk i en offentlig bygning evakueres, fordi murene slog revner. Mexicos regering satte senere fem byer i Colima i undtagelsestilstand. Ofte jordskælv Et jordskælv af samme styrke som i aftes kan være katastrofalt dødbringende. Alligevel er der forhåbninger om, at det ikke denne gang bliver til en større katastrofe, idet de værst ramte områder er relativt tyndt befolkede bjergegne. Mexico rammes ofte af jordskælv, hvoraf det alvorligste i de senere år skete i september 1985. Her målte rystelserne 8,1 på Richter-skalaen og mere end 10.000 mennesker blev dræbt i hovedstaden. Sidste gang et kraftigt jordskælv ramte Colima, blev 49 mennesker dræbt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























