Hjemlig kritik af Per Stigs udtalelse om Guantanamo-fanger

Der er kritik fra både politisk og folkeretsligt hold af udenrigsminister Per Stig Møller (K) på grund af hans udtalelser om, at fangerne på Guantanamo-basen risikerer at blive tilbageholdt i deres celler i de næste 20-30 år. »Vi kan selvfølgelig ikke acceptere at have den danske fange siddende i 20-30 år. Det må simpelthen være en fortalelse«, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, til Ritzau. SF's forsvarsordfører, Villy Søvndal, kalder Per Stig Møllers udtalelser for 'helt uforståelige og meget ubegribelige'. 'Regering må sikre retssikkerhed' Han peger på, at det er regeringens opgave at sikre retssikkerheden for den danske statsborger, der har siddet tilbageholdt på Guantanamo-basen i snart et år. Da kun regeringen har adgang til oplysninger, er det også regeringen, der må tage dialogen med amerikanerne, mener han. Ifølge Jeppe Kofod må fangen enten sigtes og retsforfølges eller slippes fri. Han vil på det næste møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn bede Per Stig Møller forklare sine udtalelser. SF's forsvarsordfører Villy Søvndal har stillet ministeren et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, som skal besvares inden seks dage. Villy Søvndal ønsker blandt andet en forklaring på, hvordan man i folkeretslig forstand kan afslutte krigen mod terrorisme. Han vil desuden gerne vide, om ministeren føler et behov for en ny folkeret. I strid med konvention Også professor i folke- og menneskeret ved Københavns Universitet, Ole Espersen, beklager udenrigsministerens udtalelser. »Jeg ved ikke, om Per Stig Møller mener det her ironisk. Men det er i hvert fald i strid med Genévekonventionen, og jeg håber, at han siger det med stor beklagelse«, siger Ole Espersen til Ritzau. Juraprofessor Eva Smith, ligeledes Københavns Universitet, siger til Ritzau, at hun er rystet over udenrigsministerens udtalelser om den danske fange, der har marokkansk baggrund. »Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker. Det kan virke som om, han bliver betragtet som en andenklasses statsborger«, konstaterer hun. Krig mod Afghanistan slut Udenrigsministeren henviser i sin kritiserede udtalelse til Genévekonventions bestemmelser om, at krigsfanger løslades, når krigen er slut, og det er krigen mod terror ikke. Men hverken Ole Espersen eller Røde Kors og Human Rights Watch mener, at Genévekonventionen kan bruges i forbindelse med krigen mod terror. Fangerne på Guantanamo-basen skal behandles som krigsfanger fra krigen i Afghanistan, og den krig sluttede 1. juli sidste år, da Afghanistan fik nyt styre, påpeger de to organisationer. »Det er med andre regler end Genévekonventionen, man skal bekæmpe terror. Fangerne på Guantanamo skal slippes løs eller stilles for en dommer, hvis man mener, at de er skyldige i eksempelvis krigsforbrydelser«, siger generalsekretær i Røde Kors, Jørgen Poulsen. Også lederen af Human Rights Watchs kontor i Bruxelles, Lotte Leicht, undrer sig over Per Stig Møllers udtalelser. »Man kan ikke sige, at de er krigsfanger i en global krig mod terror. Krigen mod terror foregår politimæssigt og mellem efterretningstjenester, og den er ikke en krig i henhold til Genévekonventionen«, siger hun. 'At tie er at samtykke' Ole Espersen, der er tidligere socialdemokratisk justitsminister, mener, den danske regering af hensyn til folkeretten bør protestere overfor USA: »De europæiske lande tier, og derfor samtykker de«. Det er en linje, der i højere grad praktiseres i Sverige. I et interview med Sydsvenska Dagbladet forleden kritiserede Göran Persson USA's præsident for at optræde arrogant på baggrund af en svensk statsborgers fangenskab på Guantanamo-basen. »Det er en absurd situation. Men hvad kan vi gøre? Vi presser på overfor amerikanerne så ofte vi kan. Vi kan ikke lave militære aktioner eller vedtage økonomiske sanktioner mod USA. Vi forsøger at påvirke andre EU-lande, som er i samme situation som os, men de er ikke rigtig lydhøre,« lød kritikken fra den svenske statsminister.