Iraks tilhængere vil gennemføre selvmordsangreb mod amerikanske mål, hvis USA angriber Irak. Den siger Iraks vicepræsident, Taha Yassin Ramadan, i et interview med det tyske ugemagasin Der Spiegels udgave mandag. »Martyrer og selvmordsaktivister er vores nye våben, og de vil ikke kun slå til i Irak. Det arabiske folk vil hjælpe det irakiske folk i dets kamp for uafhængighed og frihed. Hele regionen vil blive sat i brand«, forudser Ramadan i interviewet. Han siger, at det vil blive værst for amerikanerne, hvor landet har soldater udstationeret som for eksempel i Saudi-Arabien og Kuwait. Spørgsmål om samarbejde Den irakiske vicepræsident gentager i interviewet, at Irak er indstillet på at samarbejde med FN's våbeninspektører i deres jagt på biologiske, kemiske og atomare våben for at undgå et amerikansk angreb. USA og Storbritannien har vedholdende gentaget, at irakerne ikke samarbejder overbevisende nok. Også lederen af våbeninspektørerne, Hans Blix, har efterlyst mere overbevisende samarbejde fra irakerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























