USA vil hæve terrorberedskab

Lyt til artiklen

Den amerikanske regering overvejer at hæve sit terrorberedskab til det næsthøjeste på grund af en øget risiko for terrorangreb, meddeler embedsmænd til det britiske nyhedsbureau Reuters. Embedsmændene siger, at beslutningen er truffet på baggrund af et øget antal efterretninger om mulige terrorangreb. Det er op til præsident Bush at hæve beredskabet. USA's justitsminister, John Ashcroft, understreger, at amerikanske statsborgere i selve USA og uden for landet befinder sig i en høj risiko for at blive ramt af terror. Ifølge Ashcroft skal der i midten af februar være en højere sandsynlighed for, at terrornetværket al-Qaeda vil gennemføre angreb på blandt andet boligkomplekser og hoteller. Niveau rykkede senest omkring terrorårsdag Senest trusselsniveauet rykkede fra gult niveau til det højere orange var kort før årsdagen for terrorangrebene mod World Trade Center og Pentagon. Det orange niveau blev dengang afblæst to uger senere. Ledende embedsmænd analyserer efterretninger hver dag og vurderer herudfra trusselsniveauet. De har ifølge Reuters noteret sig en vækst i 'sladderen' fra mulige angribere i de seneste uger, oplyser andre embedsmænd til bureauet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her