Frankrig: Ingen egentlig tysk-fransk fredplan

Lyt til artiklen

Den franske forsvarsminister afviste søndag, at der findes en egentlig fransk-tysk plan om ved hjælp af FN-tropper at afvæbne Irak for at undgå det militærangreb, som amerikanerne planlægger. Den franske forsvarsminister Michele Alliot-Marie siger, at der blot er et fransk forslag om at forøge FNs tropper i Irak, men det blev allerede fremlagt på FNs Sikkerhedsråds møde den 5. februar, sagde hendes talsmand til Reuters. Den tyske forsvarsminister Peter Struck sagde tidligere søndag, at den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, vil bringe et franskledet initiativ i Irak-krisen på bane sammen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som besøger Berlin. Struck sagde, at initiativet er baseret på et fransk forslag, der betydeligt forhøjer antallet af FN-våbeninspektører i Irak. Forslag om ny resolution Det meningen at lade planen være omdrejningspunktet i en ny resolution, som Tyskland og Frankrig sammen kan forelægge FN's Sikkerhedsråd. På forhånd udtrykkes der fra russisk side begejstring for forslaget: »Hvis FNs Sikkerhedsråd støtter idéen, nærer jeg næsten ingen tvivl om, at Rusland vil erklære sig enig i forslaget«, sagde den russiske forsvarsminister, Sergei Ivanov. Rusland er ligeledes villig til at stille russiske eksperter til rådighed for FNs våbeninspektioner i Irak, oplyste Ivanov. Britisk og amerikansk kritik af forslaget »Flere FN-våbeninspektører vil ikke føre til en afvæbning af Irak«. Det siger Adam Ingram, minister for de væbnede britiske styrker, på sikkerhedskonferencen i München. »Fremskridt er ikke en funktion af tid eller inspektører. Det kan kun opnås ved at Saddam Hussein lever fuldt og helt op til FNs resolution 1441«, siger Ingram. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell giver heller ikke meget for forslaget. »Det Frankrig og Tyskland bør gøre ... er at læse" FN-resolution "1441 igen«, siger han og tilføjer: »Irak samarbejder ikke og giver falske oplysninger, så i stedet må FN's Sikkerhedsråd mødes og afgøre, om der skal reageres med alvorlige konsekvenser nu«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her