Efter en periode med tilsyneladende optøning strammer Kina atter kursen over for tibetanske aktivister og dissidenter. En tibetansk munk blev for nylig henrettet, efter at han blev sat i forbindelse med et bombeattentat i Tibets naboprovins Sichuan. En højtstående leder inden for den tibetanske buddhisme, Tenzin Deleg Rinpoche, fik en betinget dødsdom i samme retssag, som har fået stor international bevågenhed. Betingede dødsdomme bliver som regel omstødt til livsvarigt fængsel efter to år. Domstolen knyttede den henrettede munk og den buddhistiske leder til en række eksplosioner i Garze og Chengdu i Sichuan. Etnisk set er Garze et tibetansk område. En person omkom ved bombeattentatet. Den henrettede, Lobsang Dhondup, beskrives af det officielle kinesiske nyhedsbureau som bonde. Men tibetanske eksilkilder oplyser, at han var munk, religiøs lærer og Tenzin Deleg Rinpoches assistent. Andre tibetanere er også blevet anholdt i sagen om bombeattentatet. En af de anholdte fik fem års fængsel. Fordømmelser Både den amerikanske regering, Amnesty International og andre udenlandske menneskeretsorganisationer har fordømt dommene som værende »uretfærdige og politisk motiverede«. Amnesty siger, at dommene virker som et forsøg fra den kinesiske regering på at miskreditere populære buddhistiske ledere i Tibet ved at forbinde religion med terrorisme. Tenzin Deleg, som studerede hos Tibets eksilerede leder, Dalai Lama, bedyrer på en udsmuglet båndoptagelse sin uskyld. Samtidig sætter USA spørgsmålstegn ved dommene og protesterer mod, at Kina ikke oplyste om de nye anholdelser, da en amerikansk diplomat for nylig var i Kina for at drøfte menneskerettigheder. Henrettelsen og dommene betragtes som en kursændring i Kinas Tibetpolitik. I fjor blev flere tibetanske fanger løsladt før tid. Der var dengang mistanke om, at de alene blev løsladt, fordi den kinesiske regering ville skabe et gunstigt klima op til præsident Jiang Zemins møde med USA's præsident George W. Bush på dennes ranch i Texas i oktober 2002. For kyniske iagttagere ser det nu ud som om, at retssagen og dødsdommene i Sichuan derfor først blev noget, der kunne realiseres, efter at topmødet i Texas var vel overstået.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























