Londons travleste lufthavn, Heathrow, blev tirsdag fyldt med hundredevis af bevæbnede britiske tropper for at imødegå trusler om mulige Al Qaeda raketangreb. Truslerne kom angiveligt i forbindelse med den muslimske Eid al-Adha festival, der bliver fejret af muslimer verden over i denne uge. Biler gennemsøgt Som et led i det forhøjede beredskab stoppede og gennemsøgte politiet blandt andet biler der kørte på en vej, der ligger tæt på selve flybanerne. I resten af London blev der også sat tropper ind på udvalgte steder, for at imødegå en terrortrussel. Blair-talsmand: God grund til øget beredskab Tony Blairs officielle talsmand ville ikke gå i detaljer omkring hvad truslen gik ud på, eller hvor den kom fra, men sagde, at det forhøjede beredskab ikke ville være sat i søen, med mindre der var en god grund til det. Et så drastisk beredskab har ikke været oplevet i Heathrows lufthavn siden 1994, hvor IRA, den Irske Republikanske Hær, affyrede en mortergranat mod lufthavnen.
Terrortrusler skaber kaos i London
Lyt til artiklen