Sindssyg 'normaliseres' før henrettelse

Charles Laverne Singleton sidder på dødsgangen i staten Arkansas, men er sindssyg og kan derfor ikke henrettes. Hvad gør man så? Tvinger ham til at tage medicin, så han bliver normal nok til at blive henrettet. Amerikansk jura anno 2003. Tvangsfordres med medicin En forbundsappeldomstol i St. Louis har afsagt kendelse om, at myndighederne i Arkansas kan tvinge en fange på dødsgangen til at tage antipsykotisk medicin, så han opfører sig normalt tilstrækkeligt længe til, at man kan henrette ham. Uden medicinen kan Singleton ikke sendes i døden, fordi højesteret har forbudt henrettelser af mentalt syge. Snæver afgørelse Med stemmerne seks mod fem vedtog dommerne at give tilladelse til henrettelsen. Flertallet skrev i kendelsen, at man stod over for valget mellem at tvinge medicin i fangen efterfulgt af en henrettelse og ingen medicin efterfulgt af en psykose og fængselsophold. »Berettigelse til henrettelse er den eneste uønskede konsekvens af medicinen«, skrev dommerne. Umuligt etisk dilemma Mindretallet fastslog, at der er en tredje mulighed, nemlig at man giver Singleton den nødvendige medicin, uden at han behøver at frygte henrettelse. De tilføjede, at kendelsen stiller læger over for en umulig etisk beslutning. Singletons forsvarere sagde efter afgørelsen, at tvangsmedicinering »bliver ulovlig i det øjeblik, en henrettelsesdato fastsættes, fordi det ikke længere er i hans bedste medicinske interesse«. Interesser må afvejes Dommernes svar er, at Singletons interesse i at slippe for uønsket medicin må opvejes mod samfundets interesse i at straffe kriminelle. Ifølge den amerikanske lægeorganisations etiske retningslinjer kan man ikke give medicin til folk, så de bliver raske nok til at dø i dødskammeret. Det bliver et af forsvarets argumenter i en eventuel appel til højesteret i Washington. Dæmoner i cellen I 1979 myrdede Singleton en kvindelig ansat i en købmandsbutik. Samme år blev han dømt til døden. Højesteret i Washington besluttede i 1986, at henrettelse af sindssyge strider imod forfatningens 8. tillæg, som forbyder grusomme og usædvanlige straffe. Året efter blev Singletons mentale tilstand værre. Han hævdede, at hans celle var fyldt med dæmoner, og at en fængselslæge havde indopereret en anordning i hans øre. I december 2001 skrev Singleton til appeldomstolen, at han ikke troede, at hans offer var dødt, men at hun »venter på mig - sin brudgom - et eller andet sted på kloden«.