Koreakrise spreder uro i nabolande

Lyt til artiklen

Krisen på Korea-halvøen spreder uro og uenighed i flere nabolande. Japan truer med at angribe Nordkorea, hvis der er beviser for at et raketangreb herfra er forestående. Kina siger, at landet er imod, at sagen nu skal behandles i FN's Sikkerhedsråd. Det var FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der i går enedes om at sende spørgsmålet om Nordkoreas brud på en international atomaftale videre til sikkerhedsrådet. Og den beslutning var den kinesiske repræsentant enig i, oplyser det kinesiske udenrigsministeriums talskvinde. Til gengæld mener Kina ikke, at Sikkerhedsrådet skal blande sig yderligere. Der er ingen grund til at komplicere sagen mere end den allerede er, er det kinesiske synspunkt. I stedet mener kineserne, at krisen kun kan løses gennem direkte forhandlinger mellem styret i Nordkorea og regeringen i Washington. Japan vil ikke vente på angreb Den amerikanske efterretningstjeneste CIA meddelte i aftes, at Nordkorea besidder langtrækkende missiler, der blandt andet kan ramme mål på den amerikanske vestkyst. Og Nordkorea bekræftede i dag, at landet kan ramme amerikanske mål overalt i verden. Oplysningen fik i dag Japans forsvarsminister til at sige, at landet vil angribe Nordkorea, hvis der er beviser for, at Nordkorea er klar til at angribe med sine raketter. »Det er for sent, hvis (et missil) flyver mod Japan«, siger Shigeru Ishiba til Reuters. Han tilføjer, at Japan kan vælge at betragte det at fylde brændstof på et missil som begyndelsen på et militært angreb, hvis missilet peger mod Japan. Japan vil dog kun angribe af klare forsvarsmæssige grunde, fastslår ministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her