Mindst ti mennesker måtte til lægebehandling efter et sammenstød mellem politi og demonstrerende bønder i landsbyen Cienie i det centrale Polen. Bønderne brugte stokke og sten, politibetjentene svarede med at skyde med gummikugler. Ifølge polske aviser ramte en kugle onsdag aften en landmand i ansigtet, så han mistede et øje. Det vakte endnu mere vrede blandt landmændene, som nu har demonstreret i over en uge. Torsdag fortsatte de i ca. 30 byer og landsbyer, selv om regeringen allerede har bøjet sig for nogle af deres krav. Kræver højere priser for varer Landmændene stiller en række krav. De vil bl.a. have flere penge for svinekød og fjerkræ, de forlanger højere statsstøtte til mælkeproduktionen, og i de seneste dage også bedre information om, hvad der venter dem, når Polen kommer ind i EU. Regeringen er gået med til at opkøbe 50.000 ton svinekød til en pris, landmændene har foreslået, og den vil desuden give en støtte til eksport af svinekødet. Politi i overtal Torsdag samledes hundreder af dem ved landsbyen, hvor slagsmålet havde fundet sted. De forsøgte at blokere veje, men politiet var i overtal og forhindrede det. Også andre steder gjorde politiet sig umage for at holde vejene fri - vejblokader er en populær protestform blandt polske landmænd - men der var alligevel en del trafikkaos. Kun nationalister støtter Det irriterer mange polakker, så sympatien for landmændenes aktioner er begrænset. Men i parlamentet støttes de af det ultranationale parti Selvforsvar under ledelse af den radikale Andrzej Lepper. Han har tidligere selv organiseret vejblokader og andre aktioner. Vil ikke lade sig afskrække Aktivister fra Cienie sagde torsdag, at folk ikke vil lade sig afskrække af politiet, som onsdag angiveligt gik til angreb uden advarsel. Betjentene hævder, at de affyrede flere varselsskud, før de begyndte at skyde med gummikugler. Polske bønder demonstrerer ret ofte, de gjorde det også omkring EU-topmødet i København, fordi de er utilfredse med den støtte, unionen tilbyder dem. Kan ikke brødføde familier Lederen af landmændenes fagforening, Wladislaw Serafin, sagde dengang, at mange af hans medlemmer er bange for, om »de vil kunne brødføde deres familier«. Ifølge meningsmålinger overvejer mange landmænd at stemme imod Polens indtræden i EU. Folkeafstemningen ventes 1. maj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























