Arafat udpeger premierminister

Lyt til artiklen

Den palæstinensiske leder bøjer sig nu for det internationale pres og udpeger en premierminister. Han ville ikke umiddelbart oplyse navnet på den kommende palæstinensiske regeringsleder. De såkaldte kvartet, som består af USA, Rusland, FN og EU, har tidligere opfordret Arafat til at gennemføre reformer i Det Palæstinensiske Selvstyre som del af den "køreplan", som skal sætte en stopper for flere års blodig uro mellem israelere og palæstinensere samt føre til oprettelsen af en palæsinensisk stat senest i 2005. Ønske fra Bush Den amerikanske præsident George W. Bush efterlyste i en tale i juni i fjor en ny palæstinensisk ledelse, som ikke er "belastet af terror". Arafat har indtil nu været afvisende over for tanken om at udpege en palæstinensisk regeringsleder, fordi det kunne svække hans egen magtposition. Valg udsat Det palæstinensiske præsident- og parlamentsvalg, som skulle have fundet sted sidst i januar, er udsat på ubestemt tid. På grund af israelernes genbesættelse af byer på Vestbredden valgte Arafat at udskyde det lovede valg. Første og foreløbig sidste gang, at der har været afholdt palæstinensiske valg, var i 1996.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her