På et nyt bånd sværger terrorlederen Osama bin Laden at forsætte sin kamp mod USA, skriver avisen Al-Hayat. På båndet kalder han blandt andet USA's præsident George Bush for »dum«. Bin Laden advarer også om, at arabiske lande såsom Egypten, Syrien og Sudan - såvel som Iran, ville blive de næste mål efter Irak, og han stemplede den amerikanske præsident George W. Bush som »dum« og »dette århundredes Farao«, skriver avisen ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Pligt at bekæmpe fjenden Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters opfordrer Bin Laden muslimer til kamp mod USA. »Det er den højeste pligt at bekæmpe fjenden, der saboterer verden«, siger stemmen på båndet. Båndet skulle angiveligt være optaget i forbindelse med de muslimske helligdage Eid al-Adha, der sluttede torsdag.
Nyt Bin Laden bånd kalder Bush »dum«
Lyt til artiklen