Rekordlang kandidatliste til Nobels fredspris

Lyt til artiklen

I et år, hvor der ellers ikke er meget, der tyder på fred og fordragelighed i verden er listen over kandidater til den eftertragtede Nobels fredspris særdeles lang. Indtil videre er der 150 nominerede mulige emner til prisen heriblandt 21 organisationer, men lederen af det norske nobel institut, Geir Lundestad siger til Reuters, at listen meget vel kan blive længere end i rekordåret 2002, hvor der i alt var 156 kandidater. Paven og Bono er kandidater På trods af, at deadlinen for kandidater formelt er overskredet, kan den hemmelighedsfulde priskomitè på fem personer stadig foreslå navne frem til den 25 februar. Geir Lundestad holder foreløbigt navnene på kandidaterne hemmelig, men navne som Paven, den cubanske systemkritiker Oswaldo Paya og forsangeren i U2, Bono er tidligere blevet nævnt som kandidater. Blix og ElBaradei kan blive favoritter Chefen Fredsforskningsinstituttet i Oslo, Stein Toennesen siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix og Mohamed ElBaradei fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er favoritter til at få prisen, hvis det lykkedes at få afværget en krig i Irak. Tusindvis af personer kan indstille folk til Nobels fredspris, heriblandt politikere, historikere og tidligere modtagere af prisen, der er opkaldt efter svenske Alfred Nobel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her