85 døde efter brand ved rockkoncert i USA

Lyt til artiklen

Dødstallet efter en brand ved en koncert torsdag aften i USA fortsætter med at stige. Mindst 85 mennesker er døde og mere end 160 er kvæstede. Fyrværkeri indgik som en del af sceneshowet, da metalbandet 'Great White' spillede i West Warwick i den amerikanske delstat Rhode Island. Under koncerten antændte fyrværkeriet formentlig området umiddelbart bag scenen. Mens bandet spillede kom flammerne til syne på væggene bag dem, og sammen med paniske tilskuerne flygtede de mod udgangen. Adskillige nåede ikke ud og bandets guitarist er savnet. 164 mennesker blev kørt til de nærliggende hospitaler med kvæstelser og forbrændinger. Ilden brød ud kl. 23 lokal tid, og det varede umiddelbart et stykke tid, inden publikum blev klar over, hvad der foregik. Imens udviklede branden sig, og omspændte bygningen af flammer. Intet tilsyn med fyrværkeri Bandet havde fået tilladelse til at bruge fyrværkeri på scenen, som det er sket ved andre koncerter i The Station nightclub, som spillestedet hed. Ved de andre koncerter var der en brandekspert tilstede for at føre tilsyn med fyrværkeriet. Det var der ikke ved Great Whites koncert. Ulykken på natklubben kommer mindre end en uge efter, at 21 mennesker blev trampet til døde i en natklub i Chicago.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her