Bomber i Venezuela uden afsender

Lyt til artiklen

Tirsdagens eksplosioner på Colombias og Spaniens ambassader i Venezuela kommer få dage efter de to lande har sat spørgsmålstegn ved Venezuelas præsident Chavez' anholdelse af en prominent forretningsmand fra oppositionen. Ingen kom til alvorligt til skade under eksplosionerne, der skete klokken to om natten. Flyveblade fra pro-Chavezgruppe På de to gerningssteder fandt politiet flyveblade fra en radikal pro-Chavezgruppe med teksten »Vores revolution kan ikke forhandles, kun udvides«. Venezuelas præsident fastslog allerede tirsdag eftermiddag, at ingen af hans støtter står bag bomberne. Udenrigsminister: Bomber en provokation I stedet sagde landets udenrigsminister Arevalo Mendez ifølge nyhedsbureauet Reuters, at regeringen mener, bomberne er en provokation til landets styre, skabt til at lave problemer mellem Venezuela, Spanien og Colombia. Præsidentens folk har antydet, at oppositionen har mere at vinde ved en sådan uro, og at mistanken peger i den retning. Chavez under pres Præsident Hugo Chavez har især vundets støtte hos landets fattigste, men har på det seneste oplevet stærk politisk modstand. I april overlevede han et kortvarigt kupforsøg og har foreløbigt afvist udenlandsk hjælp til at sørge for indenrigspolitisk ro. Utidig indblanding Spanien og Colombia har for nylig kritiseret Chavez' anholdelse af en forretningsmand, der er en af de fremtrædende folk i oppositionen. Chavez har reageret vredt på kommentarerne og har kaldt dem for utidig indblanding i nationens anliggender.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her