Mindst syv er døde og mere end 60 er blevet kvæstet af en bombe i et indkøbscenter i det nordøstlige Colombia. Bomben eksploderede omkring kl. 9.40 lokal tid i byen Cucuta, oplyser BBC. Bomben var placeret i en parkeringskælder under indkøbscentret og forårsagede en kraftig brand. Under redningsarbjedet styrtede en etage ned over civile og redningsarbejdere, der var i gang med at rømme bygningen. Cucuta ligger tæt på grænsen til Venezuela og knap 450 kilometer nord for landets hovedstad, Bogota. Også redningsfolk fra nabolandet kom til stedet umiddelbart efter eksplosionen. Bølge af angreb I de seneste måneder har der været en bølge af bomber i Cucuta, der er hjemsted for en konflikt mellem staten, marxistiske guerillaer, en højreorienteret milits og narkotikabagmænd. Det lokale politi mener, at guerillaer fra Den Nationale Frihedshær (ELN) står bag bomben i kampen om at kontrollere de afgrøder, der bruges til narkotikafremstilling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























