Oplysningerne om tilfangetagelsen af to af al-Qaeda lederen Osama bi Ladens sønner er tvetydige. Sent på eftermiddagen fredag sagde en minister for den pakistanske provins Baluchistan til det britiske nyhedsbureau Reuters, at sønnerne var blevet arresteret i forbindelse med en amerikansk-afghansk aktion i det vestlige Afghanistan. USA kan ikke bekræfte oplysninger Kort efter sagde Abdul Karim Barawi, guvernør i den afghanske provins Nimroz, at der ikke er hold i rapporterne om anholdelsen af de to sønner. En talsmand for den amerikanske regering i Washington kunne ikke umiddelbart be- eller afkræfte oplysningerne. Ved aktionen skulle ni al-Qaeda medlemmer angiveligt være blevet dræbt.
Tvivl om anholdelse af bin Laden-sønner
Lyt til artiklen