Israelske kamphelikoptere dræbte en af grundlæggerne af den militære fløj af Hamas, Ibrahim al-Maqadma, og tre andre medlemmer af den militante islamiske gruppe ved et raketangreb på en bil i Gazastriben lørdag, oplyser kilder i Hamas. Hamas siger samtidig, at gruppen efter drabet på dens sikkerhedschef nu vil udse sig mål blandt »israelske politikere, parlaments- og regeringsmedlemmer«. »Drabet på Ibrahim al-Maqadma udløser en ny fase af krigen mod jøderne. Alle israelske ledere vil være åbne mål for Hamas«, siger det højtstående Hamas-medlem Abdel-Azziz al-Rantissi til Reuters. Palæstinensere fordømmer Den Palæstinensiske Myndighed har fordømt drabet og betegner det som et forsøg på at ødelægge arbejdet for de palæstinensiske myndigheder. »Vi fordømmer i de skarpest mulige vendinger drabene i Gaza, og vi giver den israelske regering det fulde ansvar for konsekvenserne«, siger den palæstinensiske fredsforhandler og minister Saeb Erekat. Helikopterangrebet kom kun timer efter, at to israelere blev skudt af palæstinensere, der havde forklædt sig som jøder og trængt ind i en israelsk bosættelse tæt på Hebron. Hundredevis af sørgende Hamas-tilhængere samlede sig foran lighuset i Gaza, hvor Maqadma var blevet kørt. Drabet på Maqadma er det hårdeste slag mod Hamas siden den palæstinensiske opstand begyndte i september 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























