Kvinder går til angreb på Blair

Lyt til artiklen

Det var de allersidste sekunder af den timelange tv-udsendelse, der virkede stærkest og fik premierminister Tony Blair til at sidde uroligt på stolen. I en time var han blevet angrebet af 20 kvinder, der alle var udvalgt for deres modstand mod krigen, og han forsvarede sig godt, men med sved på panden mod deres meget direkte og følelsesladede spørgsmål. 'Slowclapping' Men det var de spredte, tunge klap efter studieværtens sidste tak, der fangede stemningen. Englænderne kalder det 'slowclapping' og bruger det til at vise, at de er uenige. De sidste uger er der ikke gået en dag uden dårlige nyheder fra premierminister Tony Blairs bagland. Og de sidste dage har kvinderne voldt ham særlige problemer. I en meningsmåling offentliggjort tirsdag, i tv-udsendelsen mandag aften, og søndag, da hans udviklingsminister i radioen beskyldte sin chef for at forvalte landet og sin egen plads i historien på uforsvarlig vis. Udviklingsminister henvendte sig Udviklingsminister Clare Short havde helt usædvanligt selv henvendt sig til BBC for at komme af med sit meget direkte udfald mod Blair og sin trussel om at træde tilbage, hvis han går i krig uden FN-mandat. Efter i lang tid at have skrevet om premierministerens usikre position som en del af den daglige rutine, har pressen nu taget skridtet videre og beskriver, hvad der egentlig skal til for at vælte en leder af Labour, mens han er premierminister. Nødt til at følge overbevisningen I tv-udsendelsen mandag aften svarede Blair selv på spørgsmålet om, hvorvidt der skal skiftes ud både i Bagdad og i London. »Lad os nu vente og se. Jeg er nødt til at handle efter det, jeg selv tror på«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her