Storbritannien er fortsat klar til at gå i krig mod Irak uden en ny FN resolution. Det er den britiske forsvarsminister Geoff Hoon, der har set sig nødsaget til at forsikre om, at USA og Storbritannien stadig står sammen i Irakkrisen. Udmeldingen kommer efter, at den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld tirsdag sagde, at USA er parat til at begynde bombardementerne mod Irak uden Storbritannien. Teoretisk mulighed Selvom Rumsfeld hurtigt modererede sine udtaleleser, og sagde, at han ikke tvivlede på støtten fra Storbritannien, har den amerikanske forsvarsminister givet Tony Blair store problemer på hjemmefronten, hvor der er en stigende modstand mod en krig. Geoff Hoon siger onsdag til BBC, at Donald Rumsfeld havde udtalt sig om »en teoretisk« mulighed for en krig uden britisk støtte. »Rumsfeld har al mulig grgund til at tro, at der vil være stor militær bistand fra Storbritannien«, siger Geoff Hoon til BBC. Han slår samtidig fast, at det ikke er sikkert, at en ny FN resolution er nødvendig for at gå i krig mod Irak. Katten er ude af sækken Men Rumsfelds udtalelse har skabt yderligere uro i Tony Blairs parti Labour, der er splittet i spørgsmålet om en krig uden FNs godkendelse. »Katten er ude af sækken. De (USA, red.) kan gøre det uden os, og give Tony Blair chancen for at komme ud af kniben, hvis han vil«, siger Labourmedlem Graham Allen, der er modstander mod en krig mod Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























