Ingen krigserklæring fra Azorerne

USA og allierede vil ikke erklære krig mod Irak, når de søndag samles til topmøde på Azorerne. Det fastslog den portugisiske premierminister, José Manuel Durao Barroso, fredag. Han er vært for mødet på de portugisiske øer, der er et sidste forsøg på at gå diplomatiets vej i krisen om Irak. Mødet får desuden deltagelse af USA's præsident, George W. Bush, Storbritanniens premierminister, Tony Blair, og den spanske premierminister, José María Aznar. Iagttagere forventer, at lederne på topmødet vil diskutere, hvordan de kan ændre deres resolutionsforslag i FN's Sikkerhedsråd, således at de kan samle det nødvendige flertal på ni ud af 15 medlemmer af rådet. Herved bliver en krig mulig uden brud på FNs charter og folkeretten. Hensyn til allierede Topmødet midt i Atlanterhavet skal vise, at Bush tager hensyn til sine allierede. Og en fredsplan for Palæstina skal vise araberne, at han ikke er imod muslimer. Et FN-mandat med bred opbakning er helt afgørende for Tony Blair og Jose-Maria Aznar, der står over for store indenrigspolitiske problemer, hvis de går i krig uden. Vanskelig plan for Mellemøsten Med sig på topmødet har præsident Bush en ny Mellemøstplan. En BBC-kommentator fremstillede fredag planen som et forsøg på at købe den arabiske verden til at acceptere krigen mod Irak: Palæstinenserne får en stat, og Saddam forsvinder. Hvis planen fejes af bordet som urealistisk af de andre lande, har Bush et problem. For guleroden til araberne hedder oprettelse af en palæstinensisk stat, fastfrysning af de israelske bosættelser og israelsk tilbagetrækning fra de områder, de har besat siden september 2000. Kravene er til gengæld, at palæstinenserne udnævner en regeringschef med »reel autoritet«. Det indebærer, at Yassir Arafat skal væk. Figenblad De første reaktioner fra arabiske eksperter og diplomater tyder da på, at de opfatter udspillet som et figenblad. Den amerikanske Mellemøstpolitiks videre skæbne vil afhænge af forløbet af krigen. Et blodbad i Irak vil gøre det svært at etablere en dialog med de arabiske ledere, der i mange lande sidder på toppen af en social, religiøs og politisk trykkoger. Sikkerhedsråd fastslås Formanden for Sikkerhedsrådet, Mamady Traore fra Guinea, udtalte fredag, at der ikke var planlagt møder i rådet. Traore sagde, at de diplomatiske bestræbelser var fastlåst. Den franske præsident, Jacques Chirac, talte fredag i telefon med Blair, og ifølge Chiracs talskvinde var beskeden blandt andet, at Frankrig er parat til at gå på kompromis med det hidtidige standpunkt om, at våbeninspektørerne skal have mindst 120 dage i Irak. Men Frankrig afviser fortsat enhver resolution med et ultimatum om krig mod Irak. Spanien, Storbritannien og USA har i fællesskab udarbejdet et resolutionsforslag, som USA formentlig vil henlægge, når der nu ikke er udsigt til flertal. Bush mener i forvejen, at resolution 1441 fra november i fjor er mandat nok til at afvæbne Irak med militærmagt. Men idet Blair står over for sin hidtil værste politiske krise, har han hårdt brug for FN's opbakning til en krig mod Irak. Derfor droppede USA og Storbritannien at sætte resolutionen til afstemning fredag. De vil i stedet bruget topmødet søndag til at diskutere et nyt forslag, som kan få flertal. Rusland og Tyskland fastholdt fredag deres tiltro til våbeninspektørernes arbejde, og den tyske kansler, Gerhard Schröder, sagde i en tale til Forbundsdagen, at »det stadig er muligt at løse denne konflikt på fredelig vis«. Militær oprustning USA og Storbritanniens militære oprustning i området omkring Irak signalerer ikke ligefrem fred. Fredag meddelte USA, at yderligere en halv snes krigsskibe er sendt fra det østlige Middelhav til Golf-området. Her har USA i forvejen op mod 60 krigsskibe og over 220.000 soldater klar til krig. Og mens styret i Bagdad fredag skulle aflevere endnu en rapport om dets beholdning af nervegas og miltbrandbakterier til våbeninspektørerne, blev der fra en af Bagdads moskeer fredag kaldt til hellig krig mod amerikanske interesser verden over.