Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov, siger tirsdag, at den kommende krig mod Irak, truer enheden i den globale anti-terror koalition. »Uheldigvis trues enheden i den internationale anti-terror koalition i dag i lyset af den truende krig mod Irak«, siger Ivanov. 'Alvorlige negative konsekvenser' En amerikansk-ledet krig i Irak vil ifølge Ivanov få 'alvorlige, negative konsekvenser og ikke kun i regionen'. Ivanov siger videre i sin første kommentar til det ultimatum på 48 timer, som USA's præsident, George Bush, udstedte natten til tirsdag, at de eksisterende FN-resolutioner ikke autoriserer brug af magt over for Irak.
Rusland: Antiterror-koalition truet af Irakkrig
Lyt til artiklen