Fra morgenstunden melder flere lande om skærpet beredskab efter angrebet på Irak, og det er i første række de amerikanske og britiske ambassader, der bliver holdt øje med. I Berlin er vejene, der fører til den britiske ambassade ikke langt fra Brandeburg Tor, spærret for trafik. Danmarks ambassade i Moskva overvåges I Moskva er overvågningen af den britiske og den amerikanske ambassade også skærpet. Ifølge nyhedsbureauet Interfax gælder det også omkring ambassader, der repræsenterer lande i den såkaldte koalition, der deltager i angrebet på Irak. Danmark er blandt de lande. 500 soldater udkommanderet i Frankrig I Polen siger regeringens talsmand Michal Tober, at 'alle mulige faremuligheder inden for landet bliver fulgt tæt af de relevante tjenester, som er i maksimalt alarmberedskab'. Polen er også et af landene i den amerikansk ledede koalition. Også i Frankrig, hvor regeringen er modstandere af en krig mod Irak, er beredskabet hævet. 500 soldater bliver udkommanderet for at passe på nationens sikkerhed, siger en kilde i politiet. Og indenrigsministeriet har aktiveret et center, der skal koordinere sikkerhedsstyrkerne.
Skærpet sikkerhed efter angreb
Lyt til artiklen