Tyskland vil tilbagetrække tyske besætningsmedlemmer på NATO's AWACS-overvågningsfly, som patruljerer luftrummet over Tyrkiet, hvis Tyrkiet bliver en aktiv krigsdeltager i det nordlige Irak, meddeler udenrigsminister Joschka Fischer. Hans udtalelser faldt, efter at det var blevet oplyst, at tyrkiske styrker er trængt ind i den nordlige del af Tyrkiet. »Hvis Tyrkiet bliver krigsdeltager, vil det skabe en ny situation, som vil medføre tilbagetrækning af tyske soldater fra AWACS-flyene«, sagde Fischer efter et møde med forbundskansler Gerhard Schröder og forsvarsminister Peter Struck. Tyrkisk militær har afvist, at landet har sendt soldater ind i Nordirak. Lokale vidner meddelte tidligere på dagen, at adskillige tusinde tyrkiske soldater er trængt ind over grænsen på mindst tre forskellige steder.
Tyskland truer med at hjemkalde AWACS-folk
Lyt til artiklen