Klapjagt på krigsmodstandere

Forsangeren i den amerikanske countrygruppe Dixie Chicks, Natalie Maines, måtte skifte tone, efter at hun fra scenen havde udtalt, at hun skammede sig over, at USA's præsident George W. Bush akkurat som gruppen stammer fra staten Texas. Da radiostationer og fans begyndte at brænde den kvindelige trios cd'er, skyndte Maines sig at undskylde sin udtalelse. Patriotisme er nummer et på hitlisten i USA ikke mindst i krigstider. Det forhindrer ikke Hollywoods stjerner samt rockens og poppens verden i at støtte fredsbevægelsen og tale imod Irakkrigen. Helvedet brød løs Traditionelt er kunstnerverdenen mere liberal end gennemsnitsbefolkningen, men i USA's stjernekultur kan det koste dyrt at gå imod strømmen, som Natalie Maines erfarede. Under en koncert i London udtalte den texanske contrysangerinde: »Bare så I ved det. Vi skammer os over, at USA's præsident er fra Texas«. Og så var helvede løs. Radiostationer holdt op med at spille Dixie Chicks sange efter en flodbølge af protester. Fans brændte og smadrede gruppens cd'er. En radiostation i Louisiana organiserede sågar, at en traktor kunne køre over cd'erne. Rock- og popmusik er forretning, og Natalie Maines måtte offentligt undskylde »over for præsident Bush, fordi min bemærkning var et udtryk for manglende respekt. Uanset hvem der har magten, bør vedkommende behandles med den største respekt«. Undskyldningen hjalp tilsyneladende, for Dixie Chicks seneste cd, 'Home', beholdt sin topplacering på hitlisten, og singlen 'Travelin Soldier' kunne efter en enkelt uges fravær igen indtage førstepladsen. Dixie Chicks kan dog forvente protester, når gruppen i maj starter en tre måneders USA-turne i South Carolina. Husmoderen »Natalie Maines valgte at udtale sig, og det har hun ret til. Men hun har valgt at underholde Amerika som helhed, og hvis man vælger at drage fordel af sin stjernestatus og offentliggør holdninger, som ikke alle er enige i, så kan man ikke forvente andet, end at det giver bagslag. Maines og andre kunstnere er i en branche, hvor de er afhængige af vores støtte. Hvis man tror, at man kan indtage et kontroversielt standpunkt som berømthed og ikke fornærme nogen, så tager man fejl«, siger den 38-årige husmor Lori Bardsley fra byen Summerfield i North Carolina til Politiken. Bardsley har ikke smidt sine Dixie Chicks cd'er ud. Hun har ingen, fordi hun mere er til jazz og rock. Men moderen til tre har indledt et felttog mod »de berømte kloge hoveder«, som bruger deres stjernestatus til at skabe modstand mod Irakkrigen. Hun har dannet organisationen Citizens Against Celebrity Pundits (CACP), som indsamler underskrifter via internettet. Bitterhed over valget »I december udtalte skuespilleren Martin Sheen på et pressemøde, at han var imod præsident Bush og en Irakkrig. Flertallet af amerikanere ved, at disse stjerner ikke bryder sig om konservative og Bush. Det handlede ikke om krig, men om politik og modstand mod Bush. De fleste amerikanere ved, at de stadig er bitre over valgkampen fra 2000 og forsøger at skade Bush«. »Foreløbig har vi indsamlet 101.657 underskrifter. Jeg havde slet ikke ventet en sådan opbakning og ville have været lykkelig for 1.000. Vi håber at offentliggøre resultatet i annoncer og vil også sende det til skuespillerne og Det Hvide Hus«. »Det er gennemsnitsamerikaneren, som støtter os. Efter terrorangrebet i 2001 ønsker de fleste at stå bag vores præsident, og det ville de også have gjort, hvis han hed Al Gore. Det er det tavse flertal, som nu tager til genmæle mod berømthederne, der har haft mikrofonen i alt for lang tid. Denne gang har de imidlertid valgt det forkerte emne på det forkerte tidspunkt«. Limousine-liberale Lori Bardsley understreger gang på gang, at stjernerne akkurat som alle andre amerikanere er sikret deres forfatningsmæssige ytringsfrihed. Hun retter kun skytset mod de såkaldte »limousine-liberale«, som drives af deres politiske ståsted. »Hvis det var Bill Clinton, som havde startet krigen, så ville vi ikke have oplevet stjernernes protester. England ville heller ikke have oplevet alle disse anti-amerikanske demonstrationer, hvis Clinton havde været ved roret. Hollywood har bestemt ret til at udtale sig, men det har vi andre også. Derfor kritiserer jeg også medierne for ikke at lytte nok til os«. Gennemsnittets stemme Oprindelig var Bardsley selv en liberal demokrat, men da hun fik børn, ændrede hendes syn på især abort sig, og hun blev mere konservativ. Hun benægter, at hun er ved at skabe en McCarthy-lignende bevægelse og tror ikke, at skuespillere og musikere vil blive sortlistet som under kommunistforfølgelserne i 1950'erne. Men måske taber de indtægter, fordi folk boykotter deres produkter. I en meningsmåling i avisen USA Today siger 87 procent af de adspurgte, at stjernernes holdninger ikke kan få dem til at skifte syn på krigen. Bardsley mener dog, at unge let lader sig påvirke af deres idoler. Du er selv ved at blive en berømthed. Skal du så også holde mund? »Nej, og jeg tjener heller ikke penge på det her. Jeg gør det som en af gennemsnits-Amerikas stemmer«.