Amerikanske tropper krydser Eufrat efter hårde kampe

Lyt til artiklen

Amerikanske tropper har i formiddag krydset floden Eufrat efter heftige gadekampe i den sydlige irakiske by Nassiriya, rapporterer det britiske nyhedsbureau Reuters. Byen har også været scene for hårde kampe i går og i forgårs. Alternativ rute til Bagdad åbnet Med gennembruddet har koalitionsstyrkerne åbnet en ønsket alternativ rute frem mod den irakiske hovedstad. Pansrede køretøjer skabte en 3,5 km lang beskyttelseskorridor for konvojen, der bevægede sig frem mod to vitale broer i Nassiriya med støtte fra kamphelikoptere. Under fremrykningen lagde de amerikanske tropper et tæppe af artillleri, granater fra kampvogne og maskingeværild. Fortsætter kampe ved Nassiriya Da de første lastbiler og andre sårbare køretøjer var kommet sikkert over på den anden side, vendte koalitionsstyrkernes kampvogne rundt for at holde de irakiske modstandere i Nassiriya beskæftiget. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har 4.000 marinesoldater krydset Eufrat ved Nassiriya. Heftig sandstorm Umiddelbart på den anden side af byen er koalitionsstyrkerne blevet fanget ind af en ret kraftig sandstorm, rapporterer korrespondenter fra området. Nassiriya ligger 375 km syd for Bagdad og har godt en kvart million indbyggere. Næste udfordring i fremrykningen kan blive byen Kut ved floden Tigris. Umm Qasr 'sikret' Længst mod syd i Irak er havnebyen Umm Qasr 'sikret og åben', siger en britisk militærtalsmand. Der har været hårde kampe i og omkring byen siden fredag, hvor koalitionsstyrkerne første gang hævdede at have kontrol med byen. Koalition indtager positioner omkring Bagdad De amerikansk-ledede koalitionsstyrker vil indtage positioner omkring Bagdad i dag og afvente, at forsyningslinjerne frem mod Bagdad bliver forstærket, siger en kilde i det britiske forsvarsministerium til Reuters. Syd for Bagdad rapporterede en Reuters-korrespondent om spredte eksplosioner natten lang. De fortsætter her til morgen. Den amerikanske øverstbefalende, general Tommy Franks, har oplyst, at de forreste koalitionssoldater står mindre end 100 kilometer fra Bagdad. Ingen planer om tæppebombning af Bagdad Den anonyme britiske militærkilde siger også, at der ikke er planer om at optrappe bombningen af mål i Irak af frygt for flere civile tab og for ikke at ødelægge infrastrukturen. Kilden vurderer desuden, at fraværet af en nordlig front har indebåret, at koalitionssstyrkerne syd for Bagdad har mødt så kraftig modstand, som tilfældet har været. Andre udviklinger:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her