Irak forbereder sig på belejring af Bagdad

Lyt til artiklen

Amerikansk ledede tropper kan omringe den irakiske hovedstad Bagdad indenfor fem til ti dage, erkender den irakiske forsvarsminister Sultan Hashim Ahmed. Det sker efter flere dages hårde kampe i det sydlige Irak og øget aktivitet i nord. Men Irak advarer koalitionsstyrkerne mod at rykke ind i Bagdad. Her venter der de britiske og amerikanske styrker omfattende bykamp, siger forsvarsministereren. Eksplosioner i Bagdad En række voldsomme eksplosioner ramte tidligt fredag nat den irakiske hovedstad Bagdads centrum. En korrespondent fra det britiske nyhedsbureau Reuters rapporterer, at bombardementerne er blandt de kraftigste, der har ramt byen. Alene omkring klokken 01.00 talte nyhedsbureauets journalist Samia Nakhoul mindst otte eksplosioner. I Nasiriya og i Basra længere mod syd er der rapporter om, at hundredevis af irakere er på flugt. Samtidig forlyder det at amerikanske tropper har været i hårde kampe med irakiske Fedayeen-soldater omkring byen Samawah. Samtidig har en bedring i vejret betydet bedre mulighed for en hurtigere fremrykning for de amerikanske styrker. Mens de hidtil hårdeste kampe er i gang, og koalitionsstyrken nærmer sig Bagdad, siger USA's præsident George Bush og premierminister Tony Blair, at krigen mod Irak vil vare ved, indtil Saddam Hussein er fjernet fra magten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her