Fire soldater dræbt af bilbombe

Lyt til artiklen

Fire amerikanske soldater mistede livet, da de gennemsøgte en bil ved en kontrolpost nord for byen Najaf. Bilens fører udløste angiveligt en bombe og døde sammen med de fire soldater. Den amerikanske brigadegeneral, Victor Renuart, sagde på en briefing i det militære hovedkvarter i Doha i Qatar, at bilbomben betegnes som et terrorangreb. »Den form for handlinger er et symbol på en organisation, der begynder at blive en lille smule desperat«, sagde generalen Han tilføjede, at bilbomben ikke vil få indflydelse på amerikanernes militære indsats i Irak. Farlig civil trafik »Der er en del civil trafik, som vi skal prøve at være varsom overfor. I dette tilfælde, er det åbenlyst, at disse styrker udnyttede sitiationen«, sagde Renuart. En ledende britisk officer sagde til BBC, at dagens hændelse betyder, at 'lige så snart vi ser en civil bil på vejen, så sprænger vi den'. Saddam hædrer bombemanden Irakiske stats-tv er efterfølgende kommet frem med navnet på bombemanden og siger, at Saddam Hussein har hædret ham med to posthum medaljer. Tv-stationen sagde også, at angrebet havde kostet elleve amerikanske soldater livet og blandt andet ødelagt to tanks. »Dette er en velsignet begyndelse på martyrernes vej til at ramme dem på en måde, som de ikke havde forventet ville ske«, sagde stationens oplæser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her