»Denne kære udødelige martyr er den første her i Mesopotamien. Ali er en af de ypperste helte i den militære styrker. Han ville give aggressoren en lektie ved at følge sine palæstinensiske brødre, og gjorde sin egen krop til en ødelæggende bombe. Nu er hans hellige sjæl hos Allah«, skrev avisen Al Thawra i sin leder. Baath-partiet, der er Saddam Husseins egentlige magtapparat, har stået bag henrettelsen af titusinder af muslimer, som de mener har været ekstremister eller fundamentalister. Siden partiet fik magten i 60'erne, har det forfulgt de islamiske organisationer. I de første år ved magten, insisterede Saddam Hussein på, at Irak skulle være et sekulært samfund. I den seneste tid, har han ændret den holdning, fordi han tror, at religionen kan hjælpe ham. Nu bruger han religionen, og appellerer til de fundamentalistisk kræfter i Irak, for at få øget støtte i kampen mod amerikanerne og briterne. Fatwa og Jihad I går udstedte en af Iraks religiøse ledere, sheik Abdel Karim al Mudarres' eneste søn en fatwa, som opfordrer irakerne til at deltage i Jihad, hellig krig, mod de vantro invasionsstyrker. Vicepræsident Taha Yassim Ramadan, som tilhører Saddam Husseins inderkreds, har også advaret amerikanerne og briterne om, at alle midler vil blive taget i brug mod deres styrker i Irak. I en kommentar til Martyren Ali sagde han, at det kun er begyndelsen. »I vil komme til at høre flere gode nyheder i de kommende dage«, sagde han til journalisterne. Han var vred og oprørt over amerikanernes overlegne våbenmagt. »De kommer med deres B-52'ere, der kan dræbe masser af mennesker, og hvad havde de regnet med? At araberne vil vente, til de har lavet lignende bomber? Nej, det har vi ikke tid til, så nu forvandler alle arabere sig til bomber. Hvis en bombe fra en B-52 kan dræbe 500 mennesker eller flere, så vil frihedskæmpernes operationer dræbe 5.000«. Lille støtte til USA Eftersom krigen kan trække i langdrag, og de civile ofre kan vokse, øger modstanden mod briterne og amerikanernes krigsførelse i Irak. Der er ikke meget, der tyder på, at det indre oprør mod Saddam's regime skal komme. Selvmordsaktionen blev udført af en shiamuslim i et shiamuslimsk domineret område, hvor befolkningen har været udsat for brutale overgreb fra det irakiske regime. Denne del af Iraks befolkning, bliver normalt opfattet som den gruppe, der er mest fjendtlig over for Saddam Hussein. Men de stoler heller ikke på amerikanerne. De blev ladt i stikken i 1991, da de under den første Golfkrig rejste sig mod Saddam Hussein, under amerikanske løfter om hjælp. Hjælpen kom ikke, og regimet slog brutalt ned på opstanden. Flere tusinde shiamuslimer blev henrettet i en straffeaktion. Mujahedin i tusindvis Der er også kommet flere arabiske krigere, mujahedin, til Irak. Ifølge de irakiske myndigheder drejer det sig om fire tusind mand fra lande i hele den arabiske verden. Flere yderligtgående palæstinensiske organisationer har lovet at sende »bølger af selvmordsbombere til Bagdad«. Al-Quds brigade er allerede i hjertet af Bagdad, siger organisationen Jihad. »De har endda sagt, at de ikke vil sendes tilbage til deres land efter martyrdøden, de vil begraves i hellig irakisk jord. De søger Paradis, og vejen går gennem Irak«, sagde talsmand for den irakiske hær, Hazi al-Rawi ved en pressekonference i går. De uniformerede talsmænd blev næsten højtidelige efterhånden som pressekonferencen trak ud, imens B-52'erne bombede langs frontlijen. »Vi er muslimer, vi er troende. Jihad er en pligt, som Gud har beordret. Det er vores svar til aggressorerne. Og kun Jihad kan give os nogen glæde i dag. De vantro skal ud af Irak«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























