Rumsfeld må forsvare sig

USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld måtte søndag have forsvarsparaderne oppe under den ugentlige rundtur hos tv-stationerne søndag formiddag. Både amerikanske politikere og medier er for alvor begyndt at stille spørgsmål ved, om den normalt selvbevidste og arrogante forsvarsminister har ignoreret sine generaler og gennemtrumfet en forkert strategi i Irakkrigen. »Nej, det er bestemt ikke sandt«, sagde en tydeligt irriteret Rumsfeld på den ellers højreorienterede tv-kanal Fox News, da han blev spurgt om, hvorvidt han havde tilsidesat sine generalers planer og i stedet gennemfører en discountkrig med alt for få styrker og i et alt for hurtigt tempo. Tvivl om krigsplan Den amerikanske nation og Kongressen bakker traditionelt op bag præsidenten og i hvert fald soldaterne i felten under en krig. Kun få vover endnu åbenlyst at kritisere præsident George W. Bush og de beslutninger, som hidtil er truffet. Men lige under overfladen lurer utilfredsheden, kritikken og tvivlen. Pensionerede generaler udtrykker tvivl om en krigsplan, der lægger vægt på hurtighed frem for styrke. De betegner det som naivt at tro, at irakerne jublende ville hilse de amerikanske invasionsstyrker velkommen. 'Powell-doktrin' ignoreret Alarmklokkerne ringer også hos den militære ledelse, når kommandanterne i felten for åben skærm siger, at fjenden er »helt anderledes end den, vi øvede os på under krigsspillene«. Selv i regeringen hersker tvivlen. Udenrigsminister Colin Powell, der var skeptisk over for krigen, siger det ikke ligeud, men antyder i bemærkninger, at Bushregeringen har ignoreret hans såkaldte 'Powell-doktrin': Brug af overvældende magt, et klart mål for krigen og en exitstrategi. Det gærer også hos den demokratiske opposition. Endnu er demokraterne ikke parate til offentligt at kritisere krigen. Kritik kan bruges i indenrigspolitikken De har ikke glemt, at den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Tom Daschle, blev angrebet voldsomt, da han ved krigens start udtalte, at USA måtte invadere Irak som følge af en diplomatisk fiasko. Præsident Bush har imidlertid sat hele sin prestige ind på succes i Irak, og en langvarig og kostbar krig kan sammen med en svækket økonomi være demokraternes billet tilbage til magten. Derfor vil kritikken snart komme ud i lyset.