En protestsang mod krigen i Irak har givet den egyptiske sanger Shaban Abd al-Rahim et kæmpehit i mange arabiske lande. »Nu er det nok, det er tilstrækkeligt! Tjetjenien, Afghanistan, Palæstina, Sydlibanon, Golan-højderne og nu også Irak!« Sådan lyder de indledende linjer i kæmpehittet, som i øjeblikket topper hitlisterne i mange arabiske lande. Fra Kairo til Amman Egypteren Shaban Abd al-Rahims stemme gjalder ud over gader og stræder fra den egyptiske hovedstad, Kairo, til Jordans hovedstad, Amman. Og sangen går som varmt brød i Mellemøstens stærke solskin. Shaban Abd al-Rahim, som inden han blev superstjerne pressede bukser i sin lille egyptiske hjemby Mit Halfa, har fanget den rabiske, folkelige sorg over Irak-krigen og den udbredte vrede mod USA og Israel. MTV stopper videoer med B52s Også i Europa og USA har krigen fået betydning for musikvalget. Musikstationen MTV har f.eks. lavet en lang liste over musikvideoer, der ikke må spilles i øjeblikket. På listen står blandt andet alle videoer fra amerikanske B52s. Gruppen har nemlig taget navn efter USA's næsten 50 år gamle bombefly, der i øjeblikket flyver på bombetogter over Irak.
Protestsange hitter
Lyt til artiklen