Blodig valgoptakt i Nigeria

Lyt til artiklen

Det blev en blodig weekend i Nigeria, op til landets valg midt i april. Vidner sagde søndag, at mere end 100 mennesker er døde og savnet efter voldelige sammenstød mellem Folkets Demokratiske Parti (PDP) og det største oppositionsparti, ANPP, nær oliebyen Port Harcourt i Niger Deltaet. Tvunget til at hoppe i flod Angiveligt er tilhængere af ANPP blevet tvunget til at flygte og springe i en flod efter, at tilhængere af PDP stormede deres møde i byen Bakana. »Både mænd og kvinder blev skåret af knive og andre farlige våben, mens mere end 100 mennesker, der hoppede i floden, er savnet«, sagde et vidne til Reuters på telefon fra Port Harcourt. Området har de seneste tre uger været skueplads for etniske sammenstød med flere døde, og udenlandske olieselskaber har været tvunget til at lukke 40 procent af landets olieproduktion. Nordlige ledere frygter for valget Episoden er den seneste i en bølge af politisk vold, der præger optakten til valgene, der starter 12. april med valg til den lovgivende forsamling og en uge senere, er der præsidentvalg. Valgene er de første siden Nigeria fik indført demokrati i 1999. »Vi frygter for konsekvenserne af en situation, hvor valgene vil blive umuligegjort for enhver pris«, sagde de nordlige lederes forum i et åbent brev til blandt andet præsident Olusegun Obasanjo. De advarer mod, at volden kan føre til en undtagelsestilstand, der vil give de nuværende magthavere lov til at regere ud over deres embedsperiode eller overdrage magten til militæret. »Det vil gøre uoprettelig skade på vores nuværende demokratiske erfaringer«, sagde forummet, der består af statsmænd fra det nordlige Nigeria. Tredje forsøg på at overlevere magten To gange tidligere - i midten af 60'erne og starten af 80'erne - har det været forsøgt at overføre magten fra en siddende regering til en ny, men i begge tilfælde er det endt i vold, og militæret har overtaget magten. Siden præsident Obasanjos valg i 1999 er mere end 10.000 mennesker døde i politiske, religiøse og etniske sammenstød. Ved valget har præsidenten mere end et dusin modstandere, hvoraf ANPP's Muhammadu Buhari er den stærkeste udfordrer til posten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her