Nødhjælpsfolk går ind i Irak

Flere steder i Irak er lagrene med nødhjælp ved at være tomme. - Foto: AP
Flere steder i Irak er lagrene med nødhjælp ved at være tomme. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Alverdens nødhjælpsorganisationer troede på det amerikanske forsvarsministerium og lagde deres planer for at hjælpe i Irak på basis af en lynkrig. Der er således opbygget store nødhjælpslagre langs Iraks grænser, hvorfra forsyningerne skulle ind, når Saddam Hussein var væltet efter nogle dage eller uger. Tomme lagre I stedet trækker krigen ud, hjælpeorganisationernes lagre i selve Irak er ved at være tomme og nu skal de til at forsyne belejrede byer. »To organisationer har sendt hver sin lastbilkolonne til Bagdad. De er ude af Jordan, men vi ved ikke, om de er kommet frem«, siger Nils Carstensen, der er udsendt til Jordans hovedstad Amman for Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter: »Krigen er i fuld gang, og vi ved ikke, hvordan de stridende parter vil reagere på, at der bliver kørt nødhjælp. Det helt afgørende punkt er adgang. Vi venter om man så må sige på et par åbne vinduer«. Folkekirkens Nødhjælp havde som de fleste andre organisationer opbygget lagre i Irak inden krigen, men »de er ikke beregnet til at dække det daglige behov i en by som Bagdad. Vi skal som alle de andre tænke om«. Hjælp fra Genèvekonventionen I Dansk Røde Kors siger generalsekretær Jørgen Poulsen, at »vi er i en lidt anden situation, fordi vi har hjemmel i Genèvekonventionerne til at komme ind at hjælpe«. Røde Kors har også opbygget lagre rundt i Irak og får stadig forsyninger igennem, »men lige nu bruger vi af lagrene«. Røde Kors-folk har også fået genåbnet et vandværk i Basra. Regeringen i krig på discount Folketingets Finansudvalg skal onsdag behandle regeringens ansøgning om bistand til Irak på i alt 350 mio. kr., hvoraf de 110 mio. kr. skal bruges i år. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er utilfreds med bevillingens størrelse og kræver den fordoblet: »Regeringen fører discountkrig. Den vil gerne være med, men gør alt for at slippe så billigt som muligt«. Niels Helveg Petersen gør opmærksom på, at Danmark folkeretligt er krigsførende part: »Danmark er derfor direkte ansvarlig for den irakiske befolknings velfærd. Det fremgår klart af Genèvekonventionerne«. Krigen kan trække ud Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen siger, at krigen let kan trække ud, så der bliver brug for mere end de 350 mio. kr.: »Danmark er Genèvemæssigt forpligtet, men er det også moralsk. Man skal jo huske på, at regeringens ansøgning dækker både i år og næste år«. Venstres Pia Larsen indrømmer, at »situationen kan ændre sig fuldstændig«, men synes i første omgang, at de 350 mio. kr. er tilstrækkelige. »Det er for tidligt at sige, at krigen ikke går hurtig nok«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her